Lav din egen studiestil

Betragter du dig selv som en god studerende? Hvis du ikke synes, du er god nok, kan det måske skyldes en eller flere af disse grunde:

  • Du har ikke nogen klar fornemmelse af målet og formålet med det, du foretager dig.
  • Du er ikke meget for at træffe beslutninger og sætte dem igennem.
  • Du har ikke nogen fornemmelse af opbakning i din familie og omgangskreds. Måske oplever du, at der er for stor forskel mellem dit studiemiljø og dit hjemmemiljø.
  • Du har aldrig gennemtænkt dine arbejdsvaner, arbejder for tilfældigt og planløst.
  • Du spilder for megen tid med at gruble over private og studiemæssige problemer - uden at gøre noget konstruktivt ved dem.
  • Du vil for meget på en gang og kan derfor ikke koncentrere dig om noget af det. I stedet flygter du fra virkeligheden.
  • Du mangler engagement og tro på, at det hele kommer dig ved.
  • Du får nervøs hovedpine eller mavepine, føler dig træt og uoplagt, når du skal "på arbejde".
  • Du er inde i en personlig udvikling, hvor du ændrer dig fysisk, psykisk og socialt, så det er svært at holde koncentrationen samlet om studierne.
  • Du synes ikke, du er intelligent og klog nok.
  • Eller har du andre grunde?
 
En del af disse grunde er der faktisk en løsning på, som man selv kan nå frem til ved at analysere dem, bearbejde dem og gennemdrøfte dem med andre. Hvad kan man så gøre? Tænk på, at hvis du sætter tid og energi af til at få bedre arbejdsvaner, både i studiesituationen og i din livsstil, så vil du kunne opnå at få:
  • Mere tid
  • Bedre forståelse
  • Større viden
  • Bedre karakterer
  • Bedre videreuddannelsesmuligheder
  • Bedre forhold til medstuderende og lærere
  • Større tilfredshed i det hele taget
Forudsætningen for at man kan få gode arbejdsvaner er, at man er motiveret, men systematisk træning og udholdenhed er nødvendig for at udnytte motivationen. Du er nødt til at have et stærkt ønske om at nå målet, evt. være villig til at give afkald på andet for at nå det. Og ethvert ønske må følges op af handling: lad være med at udsætte, vær bevidst om hvad du når dag for dag. Der findes ikke en universel studieteknik, og gode arbejdsvaner må tilpasses den enkeltes behov. Man kan ikke efterligne og overtage andres. Forhåbentlig kan bl.a. denne side hjælpe dig i gang, men du er nødt til ud fra dine personlige studiemål at udvikle din egen arbejdsstil, tage ansvaret for dig selv og din læring. Husk:
  • Du skal definere hverdagens opgaver, som valg du træffer.
  • At vælge et uddannelsesmål er også at beslutte sig for den indsats, der skal til for at nå det. Find nogen der kan støtte dig og hjælpe dig til at nå dit studiemål.
  • Det afhænger bl.a. af dig selv, hvordan din klasse fungerer.
  • Der er kriseperioder i næsten alle studieforløb. Det kan betale sig at lære nogle hensigtsmæssige arbejdsvaner - men det kræver motivation og udholdenhed.
  • Du skal udvikle din personlige studiestil ud fra dine egne studiemål og din personlige sammenhæng.
 
 

Arbejdshæmning

 
Se opgaven i forhold til dine overordnede mål. Forudsætningen for at kunne præstere noget er lyst til at nå et mål og tro på, at man kan nå det. Det er en aktiv proces at tilpasse sin indsats til sine forventninger og mål, at opfatte en opgave som en indre nødvendighed og ikke en ydre tvang. Man må næsten i ord formulere for sig selv: "Jeg ønsker at løse denne opgave, jeg vælger at satse den tid og det besvær, der skal til for løse den." Man skal gøre sig bevidst, at det at påtage sig opgaver og at uddanne sig er nøje forbundet med et ønske om og et behov for at forandre sig, kunne løse problemer, være kreativ, forstå sammenhænge, forholde sig kritisk og analyserende, være i stadig udvikling. Men husk at ting tager tid! Ikke mindst at lære sig selv nye arbejdsmetoder!
1. Det er normalt at være blokeret over for en opgave. 2. Den bedste måde at få et arbejde til at blive uoverskueligt og vanskeligt på - er at udsætte det! 3. Del arbejdet op i overskuelige, afgrænsede opgaver. 4. Skyd dig ind på opgaven. Begynd med det nemme. 5. Skriv dig fri af distraherende momenter. 6. Lav en "arbejdskontrakt" med dig selv. 7. Er du først kommet i gang, virker det positivt selvforstærkende - og omvendt! 8. Prøv at arbejde koncentreret mens du arbejder og slap af, når du holder pause.
 

Læseteknik

 
En af de vigtigste opgaver i forbindelse med at få mest muligt ud af læseprocessen er, at man lærer at afpasse læsehastighed og læsegrundighed efter arten af stof og efter, hvad man skal bruge det pågældende stof til. Hvis du kører bil eller knallert, afpasser du også farten efter omstændighederne! Det er praktisk at skelne mellem 5 typer læsehastighed/læsegrundighed:

  • Oversigtslæsning (hvor man egentlig kun læser titel, oversigtsinddeling, kapiteloverskrifter, evt. forord, og skimmer konklusionen igennem).
  • Skimning/diagonallæsning/lynlæsning (hvor man ikke læser hele sætninger, man fanger kun centrale ord, springer alt uvæsentligt over).
  • Hurtiglæsning (hvor man læser alle sætninger men uden at standse op undervejs, uden at slå ord op, man ikke forstår. Hurtiglæsning er f.eks. nyttig, hvis man skal genopfriske gammelt stof eller for-bearbejde nyt stof).
  • Normallæsning (almindeligt læsetempo hvor man læser for at forstå).
  • Omhyggelig læsning og bearbejdning (Langsom, grundig læsning af vanskeligt stof man skal kunne grundigt. Vanskelige ord slås op, svære afsnit genlæses, vigtige ord understreges).
 
Efter endt læsning og ud fra dine noter skal du kunne svare på følgende:
· Hvad er afsenderens mål? · Hvad er afsenderens metode og præsentationsform? · Hvad er tekstens hovedindhold, problemstilling og konklusioner? Er du enig? · Hvordan er afsenderen nået til disse konklusioner? Hvad er argumentationen? · Hvordan forholder denne tekst sig til andre tekster, du har læst om emnet?
Kan du ikke svare på disse spørgsmål, har du ikke læst på en tilstrækkelig hensigtsmæssige måde. Du må lave dine noter om, evt. læse teksten om.
 

Notatteknik

 
Notatteknik er kernen i studieteknik: at omskabe information til anvendelig viden. Notatteknik er et redskab til at sammentrænge, sortere og tilegne sig et stof. Det kan både være i undervisningen i klassen, men man kan også tage noter af noget, man læser for at have det i en sammentrængt og mere overskuelig form. Især når man repeterer til mundtlig eksamen kan det være en god hjælp at have noter til de læste tekster. Notatteknik og notater er individuelle. At bruge andres noter kan kun blive en halvdårlig nødløsning.
Hvordan gør man? Skriv regelmæssigt med mens du lytter. Du skal koncentrere dig om det, du ikke ved men har brug for at vide. Du skal:

  • Lytte. Hvad siges der?
  • Forstå. Hvad menes der?
  • Sammentrænge. Hvad er det væsentlige for mig?
  • Formulere. Hvordan skal jeg udtrykke det?
  • Notere. Hvordan skal jeg skrive det ned - samtidig med at jeg lytter videre?
I praksis gør man det hele mere eller mindre på én gang. Og det er selvfølgelig også det svære ved det... Men øvelse gør mester!
Sproget i noterne.  Man skal udarbejde et "notatsprog", der passer til en selv og til det, som noterne skal bruges til. Desuden skal sproget tilpasses efter, hvornår de skal bruges. Hvis du skal kunne forstå meningen om et år (fx til eksamen), skal de formuleres mere udførligt, end hvis det kun er til om eftermiddagen. De skal være så kortfattede som muligt, uden at det bliver uforståeligt. Brug:
  • afkortede sætninger (telegramsprog)
  • forkortelser
  • symboler (&, +, ?, =, osv.)
  • Evt skitser eller skemaer
Understegninger En særlig måde at tage noter på er at lave understregninger i teksten, som man læser. På denne måde markerer man netop de ord og sætninger, som man synes, er særlig væsentlige (og som man ellers ville have noteret ned). Man kan arbejde med forskellige typer understregninger (enkelt-, dobbeltunderstregning, bølgelinier, stiplet understregning), der så tilordnes hver sin betydning. Man kan også bruge forskellige farver. 
Og så skal man ordne og opbevare sine noter på en overskuelig måde!
 

Studieaktivitet

 
Hvis undervisningen i højere grad skal baseres på, at du arbejder bedre, mere effektivt og bliver mere bevidst om, hvad du laver, bør du lære nogle grundlæggende arbejdsvaner, arbejdsindstillinger og studiekompetencer. I den følgende opstilling finder du nogle af de punkter, din lærer sandsynligvis vil være opmærksom på og vil indgå i din bedømmelse.

  • Lytter og deltager han engageret i undervisningen?
  • Er han i stand til at tage brugbare notater samt gøre sig tanker om, hvad undervisningen og et givet stof kan bruges til? 
  • Er han i stand til at forholde sig spørgende og afprøvende i forhold til de faglige problemstillinger?
  • Er han ansvarlig mht. forberedelse til undervisningen, indsats i gruppearbejde, færdiggørelse og aflevering af opgaver til tiden?
  • Kan han arbejde selvstændigt?
  • Kan han samarbejde med andre?
  • Kan han formidle og præsentere et fagligt stof og en faglig viden?
  • Kan han give konstruktiv feedback?
  • Kan han planlægge, herunder sætte egne mål, disponere tid m.m.?
 
Husk:
  • Du bruger under alle omstændigheder en stor del af dine samlede studietid på at sidde og modtage undervisning. Den tid kan du lige så godt bruge effektivt.
  • Væn dig til at tage ordet i diskussioner og til at lytte aktivt i klassen og i grupper.
  • Lad være med at komme for sent eller forsømme.
  • Det vigtigste ved din læseplan er, at den ikke får "sorte huller".
  • Din arbejdsplads er dit værksted. Det skal være i orden.
  • Nyd dine arbejdsritualer, arbejd koncentreret og hold regelmæssige pauser.
  • Opdel dit hjemmearbejde i overskuelige dele og sørg for at veksle mellem forskellige typer af arbejde.